Bør man belønne dem, som tør stå frem?

Når man overvejer, hvordan man kan øge sandsynligheden for, at folk vil stå frem, så kan en økonomisk belønning virke som en logisk løsning. At tilbyde et pengeincitament vil måske give folk, som er nervøse for at stå frem, en anden og mere håndgribelig grund til at gøre det. Hvis en belønning vil øge antallet af rapporter, er det så ikke noget, der er værd at overveje?

Spørgsmålet er dog, om I ønsker, at de rapportende bliver motiveret af den grund.

Som virksomhed ønsker man, at de ansatte er ærlige og oprigtige, når de udtrykker deres bekymringer. I alle de år, vi har arbejdet i branchen, har vi erfaret, at hvis nogen virkelig mener, at der er noget galt, står vedkommende frem uafhængigt af belønning. Med andre ord vil muligheden for at få en belønning sandsynligvis betyde, at beslutningen om at stå frem vil gå fra at være et spørgsmål om at gøre det rigtige til at være en cost-benefit-analyse. Set fra et “benefit”-perspektiv, vil det måske give mening at vente med at rapportere et problem, indtil det bliver meget alvorligt, og dermed øge sandsynligheden af en belønning. Dette er selvfølgelig skadeligt, når man tænker på formålet ved at have et rapporteringssystem – at opdage upassende adfærd så hurtigt som muligt.

Vi tror fuldt og fast på, at nøglen til at skabe en åben SpeakUp-kultur er at give jeres ansatte følelsen af, at de trygt og anonymt kan stå frem angående adfærd, de opfatter som problematisk. Pengeincitamenter vil ikke motivere jeres ansatte på den rigtige måde. Det er bedre, at virksomheder skaber socialmod. Det indebærer at opfordre folk til at stå frem af moralske grunde, fordi de oprigtigt mener, at noget er forkert. I sidste ende vil det også føre til en mere åben og samarbejdspræget arbejdsplads, hvor folk føler sig godt tilpas.

Tal med vores eksperter

Vil du lære mere, diskutere idéer eller dele tanker?

Kontakt os

Share this page