Anonym rapporteringskanal: Problemer med at overbevise interessenter?

Somme tider tøver organisationer med at etablere en anonym rapporteringskanal. Hvorfor? De frygter måske at modtage “for mange” rapporter eller “falske” rapporter. Men diskussionen bør ikke slutte her. Tiderne ændrer sig. Tænk over følgende:

  • Samfundet kræver større gennemsigtighed: Panama-papirerne og WikiLeaks.
  • Virksomhedsværdier tages op til overvejelse: Farvel til “aktionærer først” og goddag til “mennesker først”.
  • Det bliver mere og mere normalt at stå frem: Bevægelser som #metoo og vedtagelse af EU’s whistleblower-direktiv.
  • Det er afgørende at få kontrol over upassende adfærd, og en anonym rapporteringskanal giver medarbejdere, der er bange for at stå frem, mulighed for at lufte deres bekymringer. Det sætter også organisationer i stand til at tage ansvar og handle på betryggende vis.
  • Et system til rapportering af upassende adfærd øger værdien: Bedre CSR-rating (og dermed aktieværdi).
  • Skandaler dominerer medierne: Ingen ønsker at læse om alvorlig forsømmelse i deres organisation i morgenavisen. På sociale medier kan en boykot gå viralt på få minutter.
  • Og efter medierne banker myndighederne på døren. Dårlig presse og bøder kan tage livet af en virksomhed.
  • Lad handling følge ord: Implementering af et effektivt rapporteringssystem viser, at organisationen ikke bare snakker om det, men rent faktisk gør noget ved det.

Selv hvis der kommer “for mange” eller “falske” rapporter, foregår der tydeligvis noget i organisationen …

Tal med vores eksperter

Vil du lære mere, diskutere idéer eller dele tanker?

Kontakt os